28. apr. 2020
Af Laura Dalgård Hansen
Birgitte Hjort Sørensen er blevet mor igen
Birgitte Hjort Sørensen
Foto: Sif Menicke
Birgitte Hjort Sørensen blev for nylig mor til endnu en datter.
Midt i en underlig tid er skuespillerinden Birgitte Hjort Sørensen blevet mor for anden gang.
Hun og kæresten Kristian Ladegaard Pedersen har i forvejen datteren Karoline på godt halvandet år, og nu har de fået endnu en datter.
Intet kunne gøre os lykkeligere
Det afslører 38-årige Birgitte Hjort Sørensen i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.
"Denne lille, knyttede hånd er nu en del af vores familie, og intet kunne gøre os lykkeligere. Hun er kommet til verden i en tid, hvor afstand og nærhed har fået forstærket betydning, og aldrig har det givet mere mening at blive hjemme," skriver hun.
Birgitte Hjort Sørensen er blandt andet kendt fra tv-serierne "Borgen" og "Greyzone" samt filmene "Marie Krøyer" og "Ved verdens ende".