28. apr. 2020
Af Marianne Singer

Prins Harry og hans far medvirker i samme tv-serie

Prins Harry. 
Prins Harry.
Foto: Mega
Prins Harry og prins Charles optræder på hver deres måde i en særlig jubilæumsepisode af en kendt børne tv-serie.

Det er noget af en overraskelse, at prins Harry deltager i en ny episode af den kendte britiske børne tv-serie "Thomas Tog og hans venner".

Ifølge magasinet Hello medvirker prins Harry i 75-års jubilæumsepisoden af "Thomas &Friends: Royal Engine", hvor han toner frem på skærmen og introducerer showet.

Gode minder

I introduktionen fortæller prins Harry også om, hvor glad han selv var for tv-serien som dreng.

- Jeg har helt sikkert dejlige minder fra min barndom om Thomas & vennerne og blive transporteret rundt til nye steder gennem hans eventyr. Jeg er meget stolt over at være blevet spurgt om at være en del af denne særlige episode. Jeg ønsker Thomas & Friends et dejligt jubilæum, siger han i episoden.

https://imgix.billedbladet.dk/shutterstock_editorial_10208343a.jpg
Thomas Tog.
Foto: Mega

Far Charles spiller med

En sød lille detalje i episoden er, at en meget ung prins Charles også medvirker som figur i jubilæumsafsnittet, der handler om, at togselskabets Sir Topham Hatt er blevet inviteret til London af dronning Elizabeth for at blive hædret for sin mangeårige indsats.

Og her er det så, at prins Charles beder Thomas Tog om at køre Sir Topham Hatt til London, hvilket selvfølgelig fører til nye eventyr for alle parter.

Juilæumsepisoden kan ses på Netflix den 1. maj og på den engelske kanal Channel 5 Milkshake!, før den udkommer på verdensplan.

Læs mere om: