Prinsesse Benedikte fylder 76 år: Se hvor og hvordan hun fejrer dagen
Prinsesse Benedikte fylder i dag 76 år og dagen fejrer hun i Tyskalnd. For inden Danmark lukkede ned og grænserne blev lukket, kørte prinsesse Benedikte til Berleburg, hvor hun har taget ophold i det hus, hun stadig ejer og som hører til slottet Berleburg, som hendes søn, prins Gustav driver og bebor.
Det er her, prinsesse Benedikte i dag også kan fejre sin 76 års fødselsdag, omend den bliver noget mere neddæmpet, og på grund af Corona-krisen kommer den til at stå i skærende kontrast med 75 års fødselsdagen sidste år, hvor storesøster, dronningen, holdt festmiddag for fødselaren på Amalienborg Slot.
I dag er det planen, at kun den aller nærmest familie kommer forbi og ønsker tillykke - på afstand. Alt tyder på at det bliver prinsesse Benediktes søn, prins Gustav, men også hans søster, prinsessens yngste datter, prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittengenstein-Berleburg og hendes mand, Alexander Johannsmann og parrets to børn som er blandt dagens gratulanterne.
Det vil især glæde fødselaren at kunne fejre dagen med sine to yngste børnebørn, konstantin,10, og Louisa,5, for de to ældste, grev Richard,21, og komtesse Ingrid,16, der er børn af prinsesse Alexandra, som bor på Egeskov Slot, af naturlige årsager må ønske tillykke på langdistancen.
Også herfra BILLED-BLADET ønsker vi prinsesse Benedikte stort tillykke med fødselsdagen og håber, dagen trods alt bliver dejlig.