Først til verdens ende: Det så du ikke på tv
Deltagerne fra "Først til verdens ende" var 50 dage undervejs, før de nåede hele vejen til Singapore.
Det er derfor også blevet til mange timers optagelser, men langt fra det hele er kommet med i fjernsynet.
Levede af rugbrød
Deltagerne havde et meget stramt budget, som skulle række hele vejen til Singapore, og derfor valgte de at spare, hvor de kunne.
Priserne på mad i de europæiske lande er højere end på resten af turen, og derfor sparede deltagerne på madbudgettet på de første etaper af rejsen.
Kæresteparret Stephanie og Nicolaj købte derfor masser af proviant, før de tog bussen til Berlin, og på deres rejse gennem Europa bestod menuen af rugbrød, tun, kiks og myslibarer.
- Da vi først ramte Tyrkiet, blev maden billigere, så der tænkte vi ikke lige så meget på madbudgettet, siger Stephanie til TV 2.
Vaskede tøj i badekarret
Det var ikke kun pengene, der var små - det var bagagen også. Derfor var deltagerne også nødt til at vaske de få mængder tøj, de havde med på turen.
- Jeg havde de samme tre t-shirts på under hele rejsen, fortæller Stephanie, som havde taget både klemmer og snor med på rejsen. Hver gang de nåede til et checkpoint, vaskede de tøj i badekarret på hotellet, og så kunne de hænge det til tørre, inden turen gik videre.
Læs hvilke andre ting der heller ikke er kommet med i fjernsynet ved at klikke her.