Se billedet: Margrethe hyggede i afslappet stil med familien
Det blev til nogle hyggelige dage, da dronning Margrethe og prinsesse Benedikte fik besøg af deres kusine, prinsesse Christina, sidste sommer i august.
De tre kusiner mødtes på Gråsten Slot for at tale om deres britiske-fødte bedstemor, kronprinsesse Margareta, til en bog, som prinsesse Christina var ved at skrive.
Afslappet stil
Bogen "Hon kallades Magareta" er nu udkommet på Bonnier Fakta og skrevet i samarbejde med journalist Carl Otto Werkelid.
I bogen, der handler om kronprinsesse Margaretas liv, er også de fineste billeder af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte i afslappet stil på Gråsten Slot.
Stærk familiefølelse
- I barn- og ungdommen havde vi en tæt kontakt. Minderne fra besøg i Gråsten i min barndom blev meget levende, da jeg kom hertil. Det er klart, at familiefølelsen er stærk og sikkert endnu stærkere, jo ældre man bliver, selvom man ikke har mulighed for at mødes så ofte, fortæller prinsesse Christina om besøget i et interview over mail til BILLED-BLADET.
Til BILLED-BLADET fortæller hun også, at det var nogle dejlige dage i Gråsten og at hun fik meget ud af deres samtaler.
Læs hele interviewet med prinsesse Christina og nyd endnu flere billeder i det nye nummer af BILLED-BLADET.