Prins Henrik og prinsesse Athena vækker opsigt i udlandet
Prins Joachim og prinsesse Maries søn fylder i dag, den 4. maj, 11 år. I den anledning er der blevet taget nye billeder af fødselaren, prins Henrik, og det er disse billeder, der skrives om i udlandet.
Årsagen er simpel: Fotografen er prinsens 8-årige lillesøster, prinsesse Athena.
Det er blandt andet det engelske medie Hello Magazine, der skriver om den unge danske prinsesses flotte billeder af storebror Henrik.
Speciel fødselsdag
Lige som alle andre, der har måttet lave om på sine planer på grund af corona-virus, må prins Henrik holde en anderledes fødselsdag end normalt.
Prinsen opholder sig lige nu på Schackenborg Slot med sin mor og far, prinsesse Marie og prins Joachim, samt den dygtige fødselsdags-fotograf, prinsesse Athena. Familien bor normalt i Paris, men de er vendt hjem til Danmark under corona-krisen.
Se prinsesse Athenas billeder af prins Henrik ved at klikke her.