6. maj. 2020
Af Helle Skram de Fries

TV-vært Hans Pilgaard er taknemmelig for nyt job

Hans Pilgaard.
Hans Pilgaard.
Foto: Birger Storm
Den kendte tv-vært 56-årige Hans Pilgaard er blevet vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse.
Det er med stor ydmyghed og taknemmelighed, tv-værten Hans Pilgaard har takket ja til at være vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse.
- Hvis jeg med min indsats og mit hjerteblod kan hjælpe andre, der er i samme situation, som jeg selv har været i, og hvis jeg kan bidrage til, at færre får kræft, så giver det så meget mening, erklærer Hans Pilgaard i en pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Kræft tæt på

TV-værten fik selv kræft tæt ind på livet, da han for fire år siden fik konstateret tarmkræft og måtte igennem et svært forløb med to operationer. I dag er han kræftfri og går til kontrol. - Da jeg var ”ude på den anden side”, havde jeg brug for at holde afstand til kræft og sygdom. På det tidspunkt havde kræft fyldt nok, lyder det fra Hans Pilgaard.

Kan Hjælpe andre

Nu er han, ifølge Kræftens Bekæmpelse, et sted i sin tilværelse, hvor han tænker, at han kan hjælpe andre kræftpatienter og deres pårørende.

- På min egen måde tror jeg på, jeg kan skabe håb hos andre med kræft. Håbet hjalp mig, da det hele så allermest sort ud, oplyser han. For Hans Pilgaard var det afgørende at opleve at være i sygdomsforløbet sammen med sin mand, Jobbe, og gode, nære venner. Deres opbakning gav ham styrke.
https://imgix.billedbladet.dk/_mho3199aaa.jpg
Foto: Martin Høien
- Lad være med at tro, du skal gå igennem det alene. Det er ikke kun et spørgsmål om at kæmpe, der skal også dygtige kirurger og en kræftpakke til, understreger han.

Gå til læge i tide

Hans Pilgaard understreger også vigtigheden af at gå til læge i tide, hvis man mærker symptomer på noget, som måske kan være kræft. - Der er intet macho i at vente - det kan være forskellen på liv og død - og man skal ikke dø af misforstået stolthed, erklærer den populære tv-vært.

Læs mere om: