Den 62-årige tidligere ”Vild med dans”-stjerne skaber smil og glæde med dans på plejehjemmene.
Det vakte stor opmærksomhed, da Anne-Mette Rasmussen, som statsministerfrue, i 2008 deltog i ”Vild med dans” sammen med Thomas Evers Poulsen.
Parret fik en flot fjerdeplads, og Anne-Mette Rasmussen har forsat dansen lige siden.
Sammen med Elisabeth Dalsgaard har hun de seneste år arrangeret dans for parkinsonramte og deres pårørende på Club La Santa Sport på Lanzarote. - Det er jo ikke muligt i øjeblikket, men så fik Elisabeth den ide, at vi kunne lave dans på plejehjemmene. Hun fik en aftale i stand med Furesø Kommune, hvor hun bor, forklarer Anne-Mette Rasmussen til BILLED-BLADET.
Et lyspunkt
Mange ældre sidder lidt triste på plehjememne, hvor de ikke kan være tætte med deres familier. Men så er det et lyspunkt, når tager Anne-Mette og Elisabeth kommer og laver danseundervisning. På fotoet fra Anne-Mette Rasmussen Facebookprofil, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe, er den glade danse-duo mødt op på Plejecenter Svanepunkt. -Det er sjovt at komme ud, og det skaber så meget glæde. Vi står ude i det fri på en terrasse eller lignende, og så danser vi, mens beboerne kigger på og følger med så godt de kan. Nogle kan ikke så meget – måske bevæge arme og ben i takt til musikken. De gør det, de kan.
Glade i ansigtet
- Dem der ingenting kan – de får bevæget smile-musklerne, for de bliver glade i ansigterne, fortæller Anne-Mette Rasmussen. På plejehjemmene er beboerne typisk delt op i grupper. De må, som i en familie, gerne røre ved hinanden – og plejepersonalet må naturligvis også gerne røre ved beboerne. Dansede på 12 terrasser
- På et plejecenter dansede vi på 12 forskellige terrasser, men beboerne så på indefra. Så personalet kan jo tage fat i dem, så de kan svinge med. Vi har også oplevet, at nogle beboere, der ikke har bevæget deres ben i lang tid, pludselig sidder og vipper med benene, når de hører musikken og kigger på os. Musik og dans skaber simpelthen så meget liv og glæde. Læs også
10 år siden: Thomas Evers Poulsen mødte Anne-Mette Rasmussen
Stor succes
Plejehjemdansen er så stor en succes, at Anne-Mette Rasmussen og Elisabeth Dalsgaard overvejer at fortsætte. - Det er da muligt, at det kan udvides til at fortsætte til efter corona-krisen, lyder det fra danseglade Anne-Mette Rasmussen, der er Parkinsonambassadør.