Joachim og Maries flytning: Udlandet følger også med
I weekenden flyttede prins Joachim, prinsesse Marie og børnene prins Henrik og prinsesse Athena tilbage til deres hjem i Paris, efter de har været i Danmark i omkring syv uger. Det skrev Kongehuset i en pressemeddelelse.
Prins Joachim er vendt tilbage til sin uddannelse på det franske militærakademi Ecole Militaire og børnene deres skole. Det er netop dette, det britiske medie Hello Magazine skriver om.
Den royale familie kom til Danmark den 23. marts, da 11-årige prins Henrik havde vejrtrækningsproblemer forbundet med astmatisk bronkitis.
Fulgt med i undervisning online
Både prins Joachim og børnene, prins Henrik og prinsesse Athena, har kunnet følge med i deres skoleundervisning online.
Familien boede først to uger på Amalienborg Slot, hvorefter de flyttede til Møgeltønder på Schackenborg Slot. Familien har naturligvis ventet med at rejse hjem, til Paris var åbnet igen.