Lillesøster om Margrethes regnfrakke: Den er sjov og passer lige til hende!
Dronning Margrethe har mange regnfrakker, og den gule og blomstrede regnfrakke, som hun blandt andet har båret i Gråsten til ringriderfest, har en helt særlig historie.
Dronning Margrethes magiske evne
Der er ikke mange dronninger, som har den nærmest magiske evne til at forvandle en grå og regnfuld dag til en farverig og festlig oplevelse.
Dronning Margrethe mestrer dog lige præcis den kunst, hvilket hun iført et unika af en regnfrakke viste alle ved den royale sommerfotografering i Gråsten for et par år siden.
Den passer til Margrethe
Om Margrethes regnfrakke har hendes lillesøster dronning Anne-Marie sagt følgende: - Den er sjov, og den passer lige til hende.
Fjernede det grå
Dronning Margrethe viskede med sin regnfrakke effektivt alt det grå væk og sørgede for fest og farver, hvilket det sønderjyske publikum kvitterede for med klapsalver og jubelråb.
Det med at sætte farver på en officiel begivenhed mestrer majestæten, og det har hun vist med flere lejligheder gennem årene.
Engelsk voksdug
Den royale regnfrakke, dronningen bærer så fint, er en ældre model, som Majestæten selv har designet, og som skrædderen Jørgen Bender i sin tid hjalp med at lave.
Voksdugsstoffet er købt i England for mange år siden.
Til frakken bar dronningen ved den uforglemmelige ringrider-begivenhed på Gråsten Slot i 2017 en markant gul sydvest, der bestemt også gjorde lykke og i øvrigt var meget praktisk.
Og nå ja - så var sydvesten prikken over i’et på det skønne look.
Her nedenfor kan du se en herlig kavalkade af pletskud med dronningen i royalt regntøj.