Harry og Meghan: Sådan beskytter de lille Archie mod nysgerrige blikke
Det er ikke længe siden, den tidligere prins Harry, hans hustru Meghan og deres etårige søn Archie flyttede ind i en stor villa i det solrige Los Angeles.
Nu har parret taget en stor beslutning i forhold til at øge sikkerheden og skærme for nysgerrige blikke.
Har sat skærme rundt om villaen
35-årige Harry og 38-årige Meghan har fået installeret skærme rundt om ejendommen, så familien kan
nyde tiden i Los Angeles-villaen helt privat, uden nogen kan kigge ind. Det skriver Hello Magazine.
Parret har fået skærmene sat op, efter en populær vandrerute i området er blevet genåbnet. Det viste sig nemlig, at når man nåede toppen af det bakkede terræn, kunne man kigge direkte ind i den lille families hjem.
Midlertidigt hjem
Ifølge Hello Magazine er Los Angeles-villaen et midlertidigt hjem for Harry og Meghan, der efter sigende skulle have kigget på flere kendissers tidligere hjem.
Blandt andet skulle de tidligere seniormedlemmer i det engelske kongehus have kigget på blandt andet skuespilleren Mel Gibsons tidligere hjem i Malibu, der som deres nuværende hjem også ligger i Californien.