Belgiens smukke kronprinsesse i hård dronningeskole
Kronprinsesse Elisabeth af Belgien er et af medlemmerne af Europas lille, eksklusive klub af kommende dronninger, der også tæller Hollands kronprinsesse Amalia, Norges prinsesse Ingrid Alexandra og Spaniens prinsesse Leonor - og selvfølgelig Sveriges kronprinsesse Victoria.
I fars fodspor
I efteråret fyldte Elisabeth 18 år - og nu sættes der for alvor fart på den uddannelse, der skal ruste hende til en dag - om forhåbentlig mange år - at overtage tronen efter sin far, kong Philippe.
Den 31. august indtager hun sit skrivebord på Det Kongelige Militærakademt. Her uddannes Belgiens fremtidige officerer i militære teknikker og teori - og Elisabeth følger dermed i sin far, kong Philippes fodspor. Han tog også en del af sin uddannelse på det hæderkronede militærakademi, der blev stiftet i 1834.