Glædelig overraskelse: Sådan kan du opleve X Factor-finalisterne live
Corona-begrænsningerne sætter grænser for, hvor mange vi må samles - og store koncerter ligger endnu et stykke ud i fremtiden. Alligevel er det lykkedes at stable en koncert på benene med alle deltagerne fra weekendens finale i "X Factor".
Den bliver holdt som en såkdalt "drive-in"-koncert, hvor folk kan sidde i deres biler og se årets vinder af "X Factor" og de øvrige finalister live på scenen, mens musikken sendes direkte ud i bilerne på FM-båndet. Det sker i Ballerup søndag den 25. maj fra kl. 17 - hvor Ilona, Emil Wismann, Mathilde Caffey, Smokey Eyes og Alma Agger går på scenen.
Fem personer i bilen
Ideen med drive-in koncerter blev startet af Mads Langer - og den er siden gået rundt i hele verden.
Nu er der altså også nået til "X Factor", hvor fem personer i hver bil kan se og høre deltagerne på scenen. Du kan læse mere og købe billetter ved at klikke her.