Lykkelig Stine Bjerre Mortensen: Jeg er så spændt!
TV 2 Sportens store profil Stine Bjerre Mortensen, 38, har gennem længere tid arbejdet med bogen ”Min bedste kamp”, som er hendes forfatterdebut.
Bogen udkommer den 15. juni, og Stine har skrevet den i godt samarbejde med Christoffer Stig Christensen og Jesper Gaarskjær.
Enormt sjovt
På de sociale medier fortæller Stine om sine tanker og følelser i forbindelse med udgivelsen af bogen.
- Jeg - og dygtige folk på forlaget Storyhouse - har fået lov til at fortælle flere danske håndboldstjerners historier om dén kamp, der har betydet allermest for dem i karrieren. Det har været enormt sjovt og udfordrende at skrive, lyder det fra Stine Bjerre, der ikke lægger skjul på, at hun er meget spændt.
Det bliver spændende
- Resultatet kan I se, når bogen kommer på gaden 15. Juni. Den kan også forudbestilles nu. Jeg er så spændt på udgivelsen, siger Stine Bjerre, der i denne tid opholder sig i den spanske storby Barcelona, hvor hendes mand håndboldspilleren Casper U. Mortensen spiller for storklubben FC Barcelona.
Samarbejde med Jesper Nøddesbo
Overskuddet fra salget af ”Min bedste kamp”-bogen går til velgørenhed i samarbejde med håndboldspilleren Jesper Nøddesbo og børne- og ungehospicet Lukashuset.