Læs også
Dronning Elizabeths julesmåkager: Få opskriften her
At drive en kongelig husholdning med alt hvad det indebærer, kræver et godt overblik over, hvad der er på hylderne, og hvad der mangler.
Når det gælder køkkenet på Buckingham Palace er der dog én ting, de ikke løber tør for.
Dronning Elizabeth har sine egne fire bistader ved slottet, der producerer honning, og det gør bierne så godt, at man sidste år kunne fylde over 200 glas.
Det betyder, at dronningen er selvforsynende med den gyldne delikatesse, der ifølge kongehusets egne oplysninger på Instagram blandt andet serveres ved receptioner og til de berømte Garden Parties som en del af honning-madeleine-kager, fyld i chokoladetrøfler og som honning-sandkage.