22. maj. 2020
Af Helle Skram de Fries

Danse-dommer Jens Werner: Jeg har aldrig haft aftener med mine børn

Jens Werner.
Jens Werner.
Foto: Hanne Juul
På familiesiden har corona-krisen været fantastisk for ”Vild med dans”-dommeren.
- Arbejdsmæssigt er det dybt frustrerende at være lukket ned, men på familiesiden har det været fantastisk. Sådan lyder meldingen fra ”Vild med dans”-dommeren, 55-årige Jens Werner.

Travl familie

- Vi er en travl familie med masser af aktiviteter i kalenderen. Derfor har vi aldrig aftener med vores børn, fortæller Jens Werner og forklarer. - Min frue, Anette og jeg plejer jo at have travlt med – blandt andet – vores danseskole. Vores børn går også til alt muligt.

Underviser online

- Vi underviser ganske vist vores elever online, men vi har mere tid, end vi plejer. Anette og Jens Werner har børnene Nikolai på 16 ½ og Isabella, der fylder 14 år 23. maj. Fotoet er fra "Vild med dans"-finalen i Horsens 2019.
https://imgix.billedbladet.dk/vild_med_dans_afterparty_tsl_20191130_2340aaa.jpg
Foto: Thomas Laursen

Familiesiden styrket

- Familiesiden er helt klart blevet styrket, og det har været rigtig dejligt at mærke, at vores børn faktisk godt vil være sammen med os. - Det vidste vi selvfølgelig godt fra ferier, men i hverdagen bliver det tit ikke til så meget. - Vi har kørt ture og lavet mange hyggelige ting sammen og lært nye sider af hinanden at kende. Det er jo tankevækkende.

Passer på mor Eva

Familien har også passet godt på Jens Werners mor, Eva. - Hun er glad for socialt samvær, og hun har det godt helbredsmæssigt. Vi er kørt ind til hende med mad, kaffe og BILLED-BLADET. Fotoet er fra Jens Werners 50 års fødselsdag, hvor hans dengang 81-årige mor naturligvis også deltog. Fra venste er det: Den fem år ældre storebror Lars og hans frue Hanne, mor Eva, Anette Werner og fødselaren Jens Werner.
https://imgix.billedbladet.dk/bb-52432aaa.jpg
Foto: Birger Storm

Smørrebrød i Fælledparken

- Vi hentet smørrebrød og taget det med i Fælledparken, der ligger tæt på min mors bopæl. Der har vi så kunnet sidde med to meters afstand. - Nu er det jo så blevet en enkelt meter, så vi kommer jo tættere og tættere på, konstaterer ”Vild med dans”-dommeren med et grin.

Læs mere om: