27. maj. 2020
Af Niels Burgos

Verdenstenoren Andrea Bocelli ramt af corona

Andrea Bocelli
Andrea Bocelli
Foto: Mega
61-årige Andrea Bocelli og hans hustru har begge været syge med COVID-19

Andrea Bocelli greb en hel verden om hjertet, da han påskedag stod - helt alene - i katedralen i Milano og sang gudesmukt, mens vi alle kunne følge hans koncert "Music for Hope", der blev streamet på internettet til op mod 40 millioner seere over hele kloden. Samtidig kunne vi se smukke og næsten uvirkelige klip fra de mennesketomme byer over hele Italien. Med den historiske koncert ønskede Bocelli at skabe opmærksomhed omkring kampen mod corona - og sende et budskab om håb fra det land, som på det tidspunkt var blandt de hårdest ramte.

https://imgix.billedbladet.dk/bocc1.jpg
Andrea Bocelli foran døren til katerdalen i Milano under koncerten "Music for Hope" påskedag,
Foto: Mega

Hvad hverken han eller resten af verden kunne vide var, at han og hans familie blot få uger senere selv ville ramt af den frygtede virus.

Andrea Bocelli fortalte om det tirsdag den 26. maj på amerikansk morgen TV.

"Jeg valgte ikke at fortælle det tidligere af respekt for alle dem, for hvem sygdommen har haft langt mere alvorlige følger", fortalte Bocelli, der sammen med sin familie slap igennem smitten uden svære komplikationer. I slutningen af marts var alle erklæret raske. Bocelli fik konstateret smitten den 15. marts, men fortalte at han bortset fra feber ikke havde haft svære symptomer.

Andrea Bocelli donerer blod

Men Bocelli har siden fortsat sin indsats for at komme coronaen til livs.

"Da jeg fik muligheden for at donere blod som et led i arbejdet for at finde en kur, var mit svar et øjeblikket "ja!". Det er et beskeden og overkommeligt bidrag, jeg kan yde" sagde Andrea Bocelli.

https://imgix.billedbladet.dk/bocc.jpg
Andrea Bocelli med hustruen Veronica
Foto: Mega

Også Andrea Bocellis hustru, Veronica Berti, 36, blev konstateret smittet midt i marts, men er nu som sin mand erklæret rask. Hun har også doneret blod, fordi man forventer, at der i tidligere syges blodplasma er antistoffer mod COVID-19.

Læs mere om: