SE BILLEDERNE: Dronning Elizabeth rider ud af corona-isolation
Nu er de første officielle billeder af dronning Elizabeth frigivet siden Storbritannien lukkede ned.
På billederne ses den 94-årige dronning ride rundt på området ved Windsor Castle. Ifølge Hello er billederne taget af PA Media fotograf med passende social afstand og godkendt af det britiske kongehus.
Ser frisk ud
Dronning Elizabeth ser sund og frisk ud, som hun kommer ridende på den 14 år gamle pony Fern. Den aldrende monark har altid været meget glad for heste og for at ride, og der er vist ingen tvivl om, at dronning Elizabeth har nydt at komme ud i naturen og endda højt til hest.
I farezonen
Dronningen og hendes 98-årige mand prins Philip er på grund af deres fremskredne alder i farezonen med hensyn til at få corona, og parret har derfor været isoleret på slottet siden nedlukningen.
Kongehuset har meddelt, at dronning Elizabeth og prins Phillip har et minimum af ansatte med sig. Der kører en rotationsordning med tre uger på job og tre uger fri. Og alle foranstaltninger er taget for at sikre de kongelige og de ansatte.
Nu er dronning Elizabeth så redet ud af sin isolation - hvert fald for en stund.