Se billederne: Dronning Maxima på to hjul til særlig opgave
Dronning Maxima overraskede, da hun kom rullende til Kunstmuseum Den Haag.
Den 49-årige Maxima ankom nemlig på lidt anderledes vis, end hun plejer!
Hollands dronning kom cyklende gennem Haags gader i det smukke vejr, inden hun besøgte kunstmuseet i Haag, der endelig kunne åbne igen, efter at have været lukket ned på grund af corona-pandemien.
Holland er så småt begyndt at åbne deres kulturinstitutioner igen, og dronning Maxima var ét stort smil, da hun deltog i genåbningen.
Smuk i solens farve
Dronning Maxima lignede en sand solstråle i sit gule outfit, der bestod af smarte bukser og lang skjorte med tilhørende bælte.
Derudover bar dronningen lysebrune flade sko, en camouflagefarvet taske og store gule øreringe, der fuldendte hendes smarte look.
Se billederne af den cyklende dronning Maxima i galleriet over artiklen.