Han, hun og drømmeslottet: Sådan fandt Dick og Angel kærligheden
Er du en af dem, der har fulgt Dick og Angel Strawbridge under deres franske eventyr i ”Han, hun og drømmeslottet” på TV 2 Fri?
Det kreative og livsglade ægtepar købte i 2015 et ældgammelt slot i Frankrig, som de ville renovere, og lige siden har de været fulgt af et kamerahold. Det samme har deres to børn, Arthur, 7, og Dorothy, 6, som er vokset op på tv.
Det var kærlighed ved første blik, da 42-årige Angel Adoree og 60-årige Dick Strawbridge i 2010 mødte hinanden for første gang.
Drømmen gik i opfyldelse
Det var Angels agent, som introducerede hende for den 18 år ældre Dick, og de har været sammen lige siden. Det skriver The Sun.
Dick er tidligere oberstløjtnant og ingeniør, mens den farverige, rødhårede Angel er indretningsarkitekt, forfatter og vild med vintage.
Parret havde en fælles drøm om at bo i et slot i Frankrig med deres familie, og den drøm er nu gået i opfyldelse.