10. jun. 2020
Af Laura Dalgård Hansen
Troels Lyby vært på nyt tv-program
Troels Lyby
Foto: Per Arnesen
Skuespiller Troels Lyby skal være vært på det nye det musikalske program "Sommertogtet - lyden af vores land".
Troels Lyby er kendt som skuespiller, men over sommeren vil man også kunne opleve ham som tv-vært på DR.
Han står nemlig i spidsen for det nye program "Sommertogtet - lyden af vores land". Det oplyser DR på et pressemøde.
Troels Lyby sejler rundt i Danmark
I programmet sejler Troels Lyby Danmark rundt i en skonnert, og undervejs får han selskab af en perlerække af musikalske gæster.
Ombord kan man glæde sig til at se ham i selskab med blandt andre Mads Langer, Lis Sørensen og Lina Rafn, som giver musikalske fortolkninger.
"Sommertogtet - lyden af vores land" er en del af DR's store fokus på dansk musik, som kommer til at fylde i både radio og tv hele sommeren.
Programmet får premiere på DR1 søndag den 5. juli
Mads Langer, Peter Sommer, Lis Sørensen og Troels Lyby
Foto: Per Arnesen