Danskerne er begejstrede: Frederik og Mikkel Beha er et genialt match!
Det vækker stor begejstring hos danskerne, at kronprins Frederik er taget ud og sejle med Beha-familien på deres skib Wallenberg.
Torsdag delte kongehuset et opslag med et billede af kronprins Frederik, 52, og Mikkel Beha Erichsen, 53, der var klar til at stikke til søs i det nordjyske.
Fantastiske sømænd
Derefter væltede det ind med skønne kommentarer fra danskerne, der ønskede makkerparret en god tur, men også havde masser af godt at sige om de to karismatiske mænd.
"Hvilket fantastisk match", "Perfekt kombi", "Min nye favorit-duo", "Genialt match", "To fantastiske sømænd på tur", "Seje gutter" og "to fantastiske personligheder" lød det blandt andet i kommentarfeltet på Instagram og Facebook hos kongehuset.
Indtil videre har opslaget fået over 40.000 likes og tæt på 500 kommentarer på kongehusets Instagram samt godt 31.000 likes og 1.300 kommentarer på Facebook.
Kan ses til juli
Kronprins Frederiks sejltur med Beha-familien kan danskerne nyde til juli i TV2s nye programserie "Kurs mod danske kyster".
Familien Beha Erichsen har tidligere besøgt både varme og kolde kyster – og har dykket de samme steder – i programserierne ’Kurs mod fjerne kyster’ og ’Kurs mod nord’. Denne gang går turen så rundt i Danmark.
På eventyr sammen
Til opslaget på kongehusets sociale medier med Mikkel Beha Erichsen skrev kronprins Frederik selv:
"Jeg er kommet ombord på familien Behas skib Wallenberg, hvor vi sammen de næste dage sejler ud på eventyr til en række kyster i det nordjyske.
Der er ingen tvivl om, at farvandene herhjemme er utrolig smukke, særligt om sommeren, og jeg glæder mig til at dele historier og oplevelser om vores dejlige sommerland med familien, når jeg kommer hjem."