Derfor blev Tina Müller dybt rørt på direkte tv
Det var de store følelsers aften i Parken forleden, da der var direkte tv-transmitteret Fællessang på DR1.
Aftenens værter var Tina Müller og Josefine Høgh.
Tina Müller hyldede landsholdet
Alle sangene på repertoiret var kendt fra fodboldens verden og ”Fællessang i Parken” var især en stor hyldest til Danmarks herrelandshold.
En af de måske knap så kendte nøglepersoner på teamet omkring landsholdet fra 1983 og helt frem til i dag er holdets massør Allan Poulsen.
Poulsen stopper nu sit arbejde med landholdsstjernerne, og i den forbindelse blev han hyldet i løbet af "Fællessang i Parken".
Tina interviewede massør
Tina Müller interviewede den meget populære fodboldmassør, som de danske landsholdsstjerner som brødrene Laudrup, Morten Olsen og Christian Eriksen alle har været på briksen hos for at få løsnet læg- og lårmusklerne lidt op samt sludret om meget andet end fodbold.
Hyldest fra Laudrup
Netop Brian og Michael Laudrup samt Morten Olsen og Christian Eriksen var via små via tv-klip med til at hylde Poulsen på den store aften, og det rørte både massøren og altså også Tina Müller.
Tina var rørt
- Jeg var rørt, sagde Tina Müller efter programmet til BT, og det var da også noget helt særligt at se landsholdsmassøren, der har været på sidelinjen til langt over 300 landskampe og været med omkring de rød-hvide fodboldhelte til mange EM og VM-slutrunder, få tårer i øjnene over rosen fra stjernerne.