20. jun. 2020
Af Karina Didriksen

Marie Askehave: Sådan bliver sommerferien med familien

Marie Askehave.
Marie Askehave.
Foto: Dan Mariegaard
Skuespilleren Marie Askehave glæder sig til sommerferie i Danmark med ægtemanden David Owe og deres to døtre.

46-årige Marie Askehave og ægtemanden, skuespilleren David Owe, holder altid ferie i Danmark om sommeren, så det skal de naturligvis også i år.

- Jeg skal holde sommerferie med min familie, og vi skal til Lendrup Strand, som vi plejer, fortalte Marie Askehave til premieren på filmen ”The Kindness of Strangers” og tilføjede:

- Der har mine forældre et sommerhus. Det er meget primitivt uden el og vand, men det bliver dejligt, så det glæder vi os til.

Et smut til Norge

Udover ferien i Jylland tager familien også et lille smut til udlandet.

- Vi skal også til Norge og besøge noget af Davids familie, og derudover skal jeg arbejde på et tv-projekt. Men det må jeg ikke sige mere om endnu, lød det hemmelighedsfuldt fra Marie Askehave.

Sammen med David Owe har hun døtrene Ingrid og Gudrun, der går i henholdsvis 2. og 3. klasse.

https://imgix.billedbladet.dk/20190320_wen_-_cirkus_36.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup

Læs mere om: