24. jun. 2020
Af Ulrik Ulriksen

I Gråsten er der flag i gaden: Vi glæder os til de kongeliges ankomst!

Kronprinsfamilien og dronning Margrethe
Kronprinsfamilien og dronning Margrethe
Foto: Claus Fisker
I Sønderjylland er man ved at gøre klar til en skøn sommerferie med gæster fra hele landet, og i Gråsten glæder man sig til noget helt specielt.

Hele Danmark er så småt ved at pakke kufferten for om et par dage at tage af sted på ferie…i Danmark.

Sådan er det også for kronprinsfamilien, som snart tager hul på en herlig ferie, der sikkert kommer til at byde på meget godt.

Dronning Margrethe og kronprinsfamilien kommer

I Gråsten i Sønderjylland ser man meget frem til, at der kommer kongelige på det lokale slot i løbet af ferien.

Dronning Margrethe har allerede meldt ud, at hun skal nyde dejlige sommeruger på Gråsten Slot, og ifølge meldinger fra det jyske skulle kronprinsfamilien også nyde den første del af sommeren i Sønderjylland.

Alle glæder sig

- Vi glæder os, siger Gunnar Hattesen, som er redaktør på Gråsten Avis, og som ser frem til, at de kongelige flytter ind på det lokale slot meget snart.

Hattesen repræsenterer de lokales holdning til de kongelige, som er ekstremt populære i Gråsten og omegn.

- Det bliver ikke rigtig sommer, før de kongelige kommer, lyder det desuden fra Hattesen fra den lokale avis.

I Gråsten er alt allerede gjort klart, så byen ser fin ud, når de kongelige ankommer.

Nærmest sydlandsk stemning

Der er flag i gaderne og så er der såmænd i år pyntet op med særligt fine blomsterkasser, der byder på flora i de fineste farver.

- Der er nærmest sydlandsk stemning i byen, siger chefredaktør Gunnar Hattesen.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET kan du læse alt om de danske kongelige sommerplaner, og så har vi fulgt markeringen af Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniels 10-års bryllupsdag, som bød på de skønneste nye billeder af stadig meget, meget forelsket par.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb26-forsider.jpg

Læs mere om: