29. jun. 2020
Af Marianne Singer

Mary følger i prins Henriks fodspor

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Kaspar Wenstrup
Kronprinsesse Mary får en vigtig post, som prins Henrik var meget passioneret omkring igennem mange år.

Kronprinsesse Mary er blevet udnævnet som præsident for Verdensnaturfonden i Danmark.

Det oplyser Verdensnaturfonden, ifølge TV2, i en pressemeddelelse.

Går i svigerfars fodspor

Dermed går kronprinsesse Mary i sin svigerfar prins Henriks fodspor.

Han var præsident for WWF fra 1972 og til sin død for to år siden og altid meget passioneret omkring organisationen.

Det var prins Henrik der i sin tid grundlagde den danske afdeling.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-948829_ny.jpg
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik var i 2012 til middag i Orangeriet på Fredensborg Slot i anledning af Verdensnaturfondens 40-års jubilæum sammen med regentparret samt prins Joachim og prinsesse Marie.
Foto: Hanne Juul

Vigtig indsats

Kronprinsesse Mary understreger vigtigheden af Verdensnaturfondens indsats.

- Vi har kun én klode, og vi skal passe godt på den og dyrene, hvis vores børn og generationerne efter dem også skal have en tryg og naturrig verden at vokse op i.De projekter, som WWF Verdensnaturfonden arbejder med over hele verden, er vigtige i bestræbelserne på at bevare vores skove, koralrev og mangfoldige dyreliv, og det er afgørende, at vi i fællesskab finder nye løsninger på, hvordan mennesker kan leve i balance med naturen.

WWF har mere end 1000 aktive projekter over hele verden, og Kronprinsessen kommer blandt andet til at engagere sig i projekter, der er relateret til ikoniske dyrearter, regnskov, plastik, hav, og Arktis.

Glæder sig

Generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, ser, ifølge TV2, frem til samarbejdet med kronprinsessen.

Læs mere om: