29. jun. 2020
Af Christinna Braun

Se billedet: Marie-Chantal og Pavlos’ yngste søn fylder 12

Kronprinsesse Marie-Chantal
Kronprinsesse Marie-Chantal
Foto: MEGA
I forbindelse med Aristide Stavros’ 12-års fødselsdag har mor kronprinsesse Marie-Chantal delt et dejligt billede af fødselaren.

Kronprins Pavlos, ældste søn af dronning Anne-Marie, kan i dag, den 29. juni, fejre sin og hustruen Marie-Chantals yngste søns fødselsdag. Aristide Stavros fylder nemlig 12 år.

Marie-Chantal har delt et dejligt billede af dagens hovedperson på Instagram, og BILLED-BLADET har fået lov til at dele fødselsdagsbilledet.

På billedet ses det, at der både er dækket fint op og pyntet med fødselsdagskonfetti, gaver og balloner i forskellige blå farver. Den kønne fødselar står midt i billedet og vinker til fotografen.

Til billedet skriver Marie-Chantal:

”Aristide bliver 12! Kan ikke forstå, hvordan tiden flyver. Elsker dig så meget”.

Bor med familien i New York

Den nu 12-årige Aristide Stavros bor med sin mor Marie-Chantal, far Pavlos og broren Odysseas Kimon, 15, i den store lejlighed på Madison Avenue i New York.

Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantals tre ældste børn, Maria-Olympia, 23, Konstantin-Alexios, 21, og Achileas Andreas, 19, er alle flyttet hjemmefra for at gå i skole.

Læs mere om: