30. jun. 2020
Af Emilie Jepsen

Kan du huske Buster? Nu er han tilbage

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/buster.jpg
Foto: CroneUngfelt Productions ApS
Filmatiseringen af bogen "Busters verden" tilbage i 1984 var et kæmpe hit - nu kommer der en ny film med titlen "Buster", med en ny ung gut i rollen som Buster Oregon Mortensen.

En 11-årig dreng der på trods af livets udfordringer tror på, at det hele nok skal gå - tilføj lidt magi og kærlighed, og så har man en god film.

"Busters verden" var et kæmpe hit tilbage i 1984 og mange år frem. Faktisk kom filmen i halen på den populære tv-serie om "Busters Verden" - der i de senere år også har været genudsendt på DR's Ramasjang. Men nu bliver der altså lavet en spritny film om den eventyrlige unge fyr.

Buster er skøn

- Det skønne ved Buster er, at han gør, hvad han vil og tør leve, præcis som den han er. I dag er der et enormt pres på børnene fra både sociale medier, skolen og samfundet. De bliver bombarderet med, hvordan de skal være og se ud, siger Barbara Crone, en af producenterne på filmen til TV 2 Fyn og fortsætter:

- Der er ikke meget magi og trylleri tilbage i vores samfund.

Den nye familiefilm forventes at kunne nydes i biograferne i juni 2021.

Her kan blandt andre se Kerstin Jannerup Gjesing, Ibi Støving, Magnus Millang og Henning Jensen ses på den store skærm til næste sommer.

Den nye Buster bliver spillet af Manfred Weber.

Læs mere om: