Mary deler dejlig sommervideo: Se de kongelige tvillinger spille tennis
Kronprinsesse Mary har delt en helt ny dejlig video fra familiens ferie i Gråsten, hvor prins Vincent og prinsesse Josephine spiller tennis på slottets private tennisbane.
I videoen kan man også se, at prins Vincent spiller med venstre hånd modsat sin søster og dermed ser ud til at være venstrehåndet.
"Min mands kærlighed til tennis er givet videre til alle." lyder det kærligt fra kronprinsesse Mary til opslaget på kongehusets Instagram.
I smart tennistøj
Udover videoen har kronprinsesse Mary også taget to skønne billeder af parrets yngste børn.
Prinsesse Josephine er i et smart tennissæt fra Adidas, som Caroline Wozniacki spillede i som professionel, mens prins Vincent er tjekket i en Yonex-trøje.
Får træning
Begge spiller med de populære Wilson ketsjere.
I videoen kan man høre en mandestemme sige "flot", "kom" og "videre" som om tvillingerne har en træner, der øver med dem.
Kronprinsfamilien rejste i weekenden ned til Gråsten Slot, hvor de traditionen tro begyndte deres sommerferie.