3. jul. 2020
Af Malan Joensen

Kates grønne fingre: Denne detalje overrasker

Hertuginde Catherine besøger The Nook.
Hertuginde Catherine besøger The Nook.
Fotomontage: MEGA
Hertuginde Catherine har hjulpet et børnehospice med at få grønnere omgivelser.

Hertuginde Catherine er protektor for flere børnehospices, og for nyligt besøgte hun The Nook, hvor hun hjalp til med at plante forskellige blomster, krydderurter og jordbær foran spisestuen til glæde for de hårdt ramte børn og deres familier.

Kate, der er ivrig haveentusiast, havde selv udvalgt planterne og krukkerne hos et plantecenter og sørgede på den måde også for at støtte en lokal forretning.

Der var dog en ting, der overraskede ved Kates havehjælp, skriver Hello Magazine.

Hun fjernede nemlig ikke sin forlovelsesring, inden hun gik i gang med at fordele muld i potterne og plante blomsterne. Ydermere afslog hun venligt at låne et par havehandsker.

For Kate betød det enormt meget at kunne hjælpe med at skabe lidt glæde på The Nook, og hun ville øjensynligt ikke have, at der skulle tages særlige hensyn til hende under det hyggelige havearbejde.

Hertuginde Catherines forlovelsesring stammer fra prinsesse Diana, og er i hvidguld med en stor, blå safir omkranset af 14 diamanter. Ifølge hjemmesiden The Knot mener eksperter, at værdien af ringen i dag er i omegnen af 500.000 dollars, svarende til 3,3 millioner danske kroner.

Kate har dog ved tidligere officielle opgaver fjernet den kostbare ring. Læs mere herunder:

https://imgix.billedbladet.dk/ring_bund.jpg
Prinsesse Diana med prins William i 1983. På prinsessens øverste hånd ses hendes forlovelsesring.
Arkivfoto: MEGA

Læs mere om: