Multitalentet Silas Holst en travl mand, men finder tid til sommerferie med sine børn.
Trods corona-krisen, som har budt på mange aflysninger i underholdningsbranchen, har 37-årige Silas Holst travlt.
Han har undervist online og er i gang med at etablere en ny stor danseskole.
Læs også
Silas Holst ansætter mor
Men de to børn, datteren Maggie My, der fylder seks år til september og lillebror Bob Jones på tre skal ikke snydes for ferie med farmand.
Travlt efterår
- Jeg har jo været meget sammen med dem her under coronaen, men i slutningen af juli holder vi en uges sommerferie sammen, fortæller Silas Holst til BILLED-BLADET. - Jeg kan så allerede nu se ind i et vanvittigt travlt efterår. Maggie starter i skole til august, og jeg har selv en kalender, der kommer til at bugne. Skønne projekter i udsigt
Heldigvis elsker Silas Holst at have skønne projekter i udsigt. - Det ser ud til, at ”Dirty Dancing – The Musical” alligevel bliver til noget, men det er ikke helt afgjort. Silas kan også fortælle, at der starter prøver på tv-programmet ”Den vildeste danser”, hvor han er en af holdkaptajnerne. - Og så håber jeg virkelig meget, jeg kommer med i ”Vild med dans” til efteråret. - Der er ikke underskrevet kontrakt, men jeg vil SÅ gerne være med og krydser fingre for, at det kan lade sig gøre. Silas Holst vandt i 2019 "Vild med dans" sammen med skuespiller Jakob Fauerby.