Derfor er prinsesse Märtha Louises datter ikke med på familieportræt
Da den norske kongefamilie søndag offentliggjorde et nyt skønt familieportræt fra familiens feriested på norske Mågerø manglede prinsesse Märtha Louises yngste datter, Emma Tallulah på 11 år.
Og det var der en helt særlig grund til, for ligesom mange andre børn og unge havde også Emma sine egne planer i sommerferien.
Deltog i ridestævne
Således deltog hun i et ridestævne i den norske by Sandnes, bekræfter prinsesse Märtha Louises personlige assistent, Carina Scheele Carlsen, overfor BILLED-BLADET.
Og Emma klarede sig usædvanlig godt ved stævnet.
Stolt mor
En stolt prinsesse Märtha Louise har delt et opslag på sin Instagram-profil iam_marthalouise med billeder og vidoer af Emma til hest under stævnet, hvor hun på engelsk fortæller om sin datters flotte bedrift.
"Min lille engel har i dag vundet sin første Mini Prix med den mest fantastiske Lyncott Fancy Pants. Sammen er de et rent vinder-team. Dedikationen som denne lille sjæl har omkring sine heste er så rørende. Jeg er så stolt af dig, kæreste Emma. Men du gør ikke det her alene. Bag dig har du vidunderlige mennesker, der hepper på dig. Tak til vidunderlige @jon.kleppe.7 der altid hepper på dig, hjælper dig og gør alt muligt for dig, så du trives til stævnerne. Tak til @torilhemmingby og @nielsenmarithemmingby for at være trænere, der opbygger jeres mod og færdigheder til hest igennem hele Covid-19. Tak til @celfo der har været en fast chauffør og hjælper under dette show. Tak til @ingriddokmo for din utrættelige indsats med at lære mig, hvordan lastbilen virker og også være en backup support for Emma. Tak til alle, der har støttet os under denne rejse med hestene. De siger "it takes a village to win". Din ridefamilie bakker dig virkelig op, skat!! Tak til alle der har hjulpet os. #showjumping #hest360 #takesavillagetowin #winningteam #horses #horse" skriver prinsesse Märtha Louise.
Prinsesse Märtha Louise har tidligere selv været konkurrencerytter og er stadig passioneret omkring sin ridning.
BILLED-BLADET har fået lov af prinsesse Märtha Louise til at dele opslaget.