Flot stil: Victoria og Kate lyste op i samme smukke sommerfarve
Kronprinsesse Victoria og hertuginde Catherine var helt enige om, hvad der var dagens sommerfarve, da de var på hver deres kongelige opgave fredag den 10. juli.
For både den svenske kronprinsesse og den britiske hertuginde havde valgt at iklæde sig en smuk grøn kjole med print.
Bar fine sølvsandaler
Kronprinsesse Victorias så under et overraskelsesbesøg på Kalmar sygehus smart ud i en florlet kreation, der, ifølge Newmyroyals, er fra Tiger of Sweden, mens hendes sølvsandaler er fra H&M.
Samme dag satte hertuginde Catherine fokus på den aflyste tennisturnering Wimbledon ved at mødes digitalt med tennisspilleren Andy Murray og unge tennisspillere fra Bond Primary School i det sydlige London.
Her bar hun, ifølge What Kate Wore, en grøn kjole fra det britiske mærke HVN.