16. jul. 2020
Af Marianne Singer

Prinsesse Carolines mand i sammenstød med politiet

Prinsesse Caroline. 
Prinsesse Caroline.
Foto: Mega
Prinsesse Carolines mand, prins Ernst August af Hannover, har haft en voldsom episode med politiet.

Det gik voldsomt for sig, da prins Ernst August af Hannover, 66, natten til onsdag den 15. juli havde et sammenstød med politiet, ifølge den østrigske avis Kronen Zeitung.

-Jeg havde lavt blodsukker og ringede derfor efter hjælp. Jeg sagde, at de skulle skynde sig, fordi jeg havde det meget dårligt. Hvorfor politiet kom med ud til mig, ved jeg ikke, fortæller prins Ernst August til avisen.

Gik helt galt

Derefter gik det af uvisse grunde helt galt, prinsen kom i slagsmål med politiet og blev indlagt til undersøgelse på den psykiatriske afdeling.

Han er nu udskrevet igen og overvejer, ifølge avisen, at klage over både politi og psykiatrien.

Yderst aggressiv

Til tyske Bunte oplyser en talsmand for politiet, at prinsen var yderst aggressiv og angreb politiet og sundhedspersonalet ved deres ankomst.

Sammenstødet skete i prinsens jagthytte i den østrigske landsby Grünau.

Lever adskilt

Prins Ernst August af Hannover er gift med prinsesse Caroline af Monaco, 63, og sammen er de forældre til prinsesse Alexandra på tyve år.

https://imgix.billedbladet.dk/mega472622_001.jpg
Prinsesse Alexandra med kæresten Ben Sylvester Strautmann sidste år.
Foto: Mega

Parret blev gift i 1999 men har levet adskilt i mange år.

Mange skandaler

Prinsen er netop blevet farfar til sin søn, prins Christian af Hannover og hans hustru, Alessandra de Osmas tvillinger, Nicolás og Sofia.

Prins Christian og Alessandra ved deres bryllup:

https://imgix.billedbladet.dk/mega183708_001.jpg
Foto: Mega

Prinsen, der er efterkommer af den tyske kejser Wilhelm II, har været involveret i en lang række skandaler gennem årene.

I 2000 lader prins Ernst August vandet på den tyrkiske pavillion ved Expo verdensudstillingen, hvilket skaber mange overskrifter.

I 2003 ræser han afsted på den franske motorvej med 211 km/t i stedet for de tilladte 130 km/h.

I 2004 må prinsen betale en bøde på 200.000 euro efter at have overfaldet en tysk hotelier ned i 2000.

For tiden er prins Ernst August i konflikt med sin ældste søn over Hannover-familiens historiske slot Marienburg.

https://imgix.billedbladet.dk/megar136346_1.jpg
Prinsesse Caroline og prins Ernst August ved deres bryllup i 1999.
Foto: Mega

Læs mere om: