17. jul. 2020
Af Laura Dalgård Hansen
Troels Mylenberg: Sådan mødte jeg min kone
Troels og Lis Mylenberg
Foto: Alex Tran
For 25 år siden tog Troels Mylenberg ud for at interviewe en kvindelig styrmand i Svendborg, og det ændrede hans liv.
Troels Mylenberg og hans hustru kommer fra vidt forskellige verdener. Han har været journalist i mange år, mens hun har sejlet rundt på alverdens have som styrmand.
Alligevel var det arbejdet, der førte til, at de to mødte hinanden i Svendborg for 25 år siden.
Troels Mylenberg blev hængende
Lis havde sejlet med et Greenpeace-skib, og Troels, som dengang var journalist på Berlingske, blev sendt til Svendborg for at interviewe hende.
- Så syntes jeg, hun var meget sød, og så blev jeg hængende, fortæller han til BILLED-BLADET.
Lis og Troels Mylenberg har været gift i 21 år, og de er forældre til Ellen på 20, Holger på 19, Laura på 15 og Katinka på 12.
Familien bor på øen Thurø syd for Svendborg.