Jesper Sørensen: Sådan har jeg det nu
Selv om 22-årige Jesper Sørensen er en af de ældste personer i hele verden, som lider af progeria, er han ikke bange for at kaste sig ud i nye projekter.
Han har netop åbnet en restaurant på Ejstrupholm Flyveplads med en af sine gode venner og har masser af livsmod.
- Lige nu har jeg det megagodt!, siger en glad Jesper Sørensen til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Vi glæder os bare helt vildt til at åbne for hele Danmark. Jeg er meget spændt og lidt nervøs, men det bliver bare så fedt at åbne for alle vores gæster.
Fokuserer på nyt projekt
Jesper blev kendt, da han i 2008 medvirkede i programmet ”Drengen i den gamle krop”. Han har gennem sit liv været ramt af mange skader, men lige nu har han det godt og fokuserer 100 procent på sin nye restaurant.
- Jeg vil lægge liv og sjæl i det. Hvad der så kommer til at ske i fremtiden, ved jeg ikke, siger Jesper.
I BILLED-BLADET nr. 30, der er på gaden torsdag den 23. juli, kan du læse et interview med Jesper Sørensen om den nye restaurant.