Prinsesse Marie er hos prins Joachim
Prinsesse Marie har været ved sin mand prins Joachims side, efter at han sent i aftes blev indlagt på hospitalet i den franske by Toulouse.
Marie er hos Joachim
Fra kongehusets kommunikationsafdeling bekræftes det, at prinsesse Marie er hos sin mand, og at prinsen i aftes blev opereret for en blodprop i hjernen.
Operationen var heldigvis vellykket.
Stabil tilstand
-Hans Kongelige Højheds tilstand er i dag stabil, lyder det i en særmeddelelse fra kongehusets kommunikationschef Lene Balleby, der også skriver følgende:
Dronningens ønske
- Kongehuset har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger, men det er Hendes Majestæt Dronningens ønske, at familien får ro fra offentligheden under indlæggelsen.
Sommer i Frankrig
Prins Joachim og hans familie har tilbragt sommerferien på Chateau de Cayx i Frankrig, hvor de for et par dage siden fejrede prins Felix’ 18-års fødselsdag.