Sådan hyldede Poul Nyrup sin Lone efter bisættelsen
Efter bisættelsen i Holmens Kirke gik Lone Dybkjærs familie anført af Poul Nyrup Rasmussen fra Holmens Kirke over til Christiansborg, hvor der i Snapstinget var mindestund.
Poul Nyrup hyldede sin Lone
Stemningen var god og afslappet, og statsminister Mette Frederiksen samt Poul Nyrup Rasmussen var blandt dem, der hyldede Lone fra talerstolen.
Indbegrebet af livet
- Lone er indbegrebet af livet, lød det fra Mette Frederiksen, som desuden kaldte Dybkjær for ”Altid hudløst ærlig”, og statsministeren rundede af med at sige følgende:
- Der er ikke noget smukkere og stærkere end kærlighed.
Og med det udsagn berørte en meget bevæget Mette Frederiksen det, at Poul Nyrup Rasmussen har været ved Lone Dybkjærs side under hele hendes alvorlige sygdomsforløb.
Poul takkede Mette
- Tak for dine smukke ord Mette, sagde den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da han kom på talerstolen.
Kærlighed er drivkraften
- Det er rigtigt – kærlighed er drivkraften i det hele, sagde Poul Nyrup, der med sin tale også erklærede Lone sin store og evige kærlighed.
Lone Dybkjær gik bort efter længere tids kræftsygdom.
Hun blev 80 år.