Sådan har Keld og Hilda Heick fremtidssikret huset
De har leveret tonsvis af sange og god musik til danskere gennem årtier. Keld kan fejre 60 år som musiker og Hilda 40 år i branchen.
Og så kan parret i øjeblikket opleves i DR 2-programmet ”Keld og Hilda tester fremtiden” om søndagen, hvor parret bliver udsat for 70 spændende fiduser, der kan gøre livet lettere for os mennesker.
Har fået indbygget elevator i huset
Selv er Hilda og Keld i den grad med på beatet, for i deres hus har de fået indbygget en elevator, så de er forberedte, hvis de en dag skulle blive dårligt gående.
– Vi har godt af at få motion, så vi tager stadig trappen. Men vi har venner, som er dårligt gående, og så er det jo smart, at de kan tage elevatoren hjemme hos os. Så vil de stadig gerne komme på besøg.
– Og så kan vi også selv bo her, når vi bliver gamle, og benene måske ikke vil det samme længere, fortæller Hilda, da BILLED-BLADET er på besøg hos Danmarks dejlige dansktop-par.
Kom inden for hos Keld og Hilda i galleriet herunder og se, hvordan parret har fremtidssikret deres hjem:
GALLERI: Hjemme hos Keld og Hilda Heick (Foto: Aller Medier)
Læs interviewet med Danmarks dejligste Dansktop-par i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden netop nu.