Ærlig Jeanette Ottesen: Jeg får helt gåsehud!
Jeanette Ottesen, 32, er opsat på at runde sin imponerende karriere som elitesvømmer af med manér, og det skal ske ved De Olympiske Lege i Tokyo, som på grund af corona-situationen er rykket fra denne sommer til sommeren 2021.
Jeanette Ottesen er stædig
Da Jeanette onsdag var gæst i ”Go' morgen Danmark” på TV2 fortalte hun om sin helt personlige OL-drøm.
- Jeg skal have mit punktum. Jeg skal have min afslutning. Det er der ikke nogen, der skal tage fra mig, sagde Ottesen i i interviewet.
Mor og stjernesvømmer
Jeanette Ottesen er blevet mor til en datter og har haft en fornem karriere med masser af medaljer, men det betyder alt for hende at runde livet som stjernesvømmer af på toppen.
- Jeg får helt gåsehud af, at vi snakker om det, sagde Jeanette i TV2-programmet fra i går.
Meget mere i BILLED-BLADET
I denne uges BILLED-BLADET kan du læse alt om prins Joachims situation i Frankrig og om den tid, der venter ham.
Du får også en rørende reportage fra Lone Dybkjærs bisættelse i Holmens Kirke, hvor familie og venner tog en smuk afsked med hende.
Endelig hylder BILLED-BLADET hele Danmarks Bent Fabricius-Bjerre, der efter et 95 år langt og begivenhedsrigt liv er gået bort.