Skuffet Victoria: De var ikke sande venner!
Sveriges kronprinsesse Victoria har en meget loyal vennekreds i dag, men sådan har det ikke altid været.
Kronprinsesse Victoria har loyale venner
Blandt de mange nære og ekstremt loyale venner er Caroline Dinkelspiel, Caroline Nilsson og Leoni Persson, som har været blandt gæsterne, når Victoria og prins Daniel har holdt både store officielle fester samt helt private fester.
For kronprinsesse Victoria har det dog desværre gennem årene været nødvendigt at rydde op i vennekredsen.
Ikke sande venner
Det har Victoria selv fortalt om i bogen ”Victoria – Prinsessa och mamma”, som er skrevet af Svensk Damtidnings chefredaktör Johan T. Lindwall
– Jeg har for nylig opdaget, at der har været mennesker omkring mig, som måske ikke var så gode venner, som jeg havde troet. De var ikke de sande venner, jeg havde forventet mig, siger Victoria i bogen.
Det kan være svært
Kronprinsessen fortæller desuden, at det faktisk kan være svært at afgøre om et venskab fra starten er ægte eller ej.
Det kan nærmest til at begynde med være umuligt at aflæse om en person er ærlig eller ej, og kronprinsessen siger i bogen, at hun ofte har spurgt sig selv, om en person mon er ven med hende, fordi hun er Victoria… eller fordi hun er kronprinsesse Victoria.
Vigtigt for kronprinsessen
Og for den royale hovedperson er det vigtigt, at hendes ægte venner kan lide hende for den person, hun er inde bag facaden.
Meget mere i BILLED-BLADET
I denne uges BILLED-BLADET får du et unikt interview med kong Konstantin og dronning Anne-Marie, og så er der nyt om en særlig arvestrid i Berleburg-familien.
Der er også godt nyt om prins Joachim.