Han skal spille den sidste prins Philip i The Crown
Femte og sjette sæson af Netflix-serien "The Crown" om den engelske kongefamilie fokuserer på 1990'erne og de tidlige 00'ere. Og dermed tager vi definitivt afsked med serien, fordi forfatteren allerede har meddelt, at handlingen stopper i begyndelsen af dette årtusinde.
Seks sæsoner. Ikke mere. Så er resten den skinbarlige virkelighed, som vi selv husker den.
Klassisk dansk prins
Dronning Elizabeth - som i de tidligere sæsoner er spillet af hhv. Claire Foy og Olivia Colman - får i de to sidste sæsoner Imelda Staunton i rollen. Og nu er også navnet på hendes gemal, prins Philip, offentlggjort.
Rollen skal spilles af den anerkendte skuespiller, 73-årige Jonathan Pryce, der ikke er helt ukendt med at skulle spille mænd af en vis rang og status. Han har tidligere spillet pave, hele tre konger, den engelske kardinal Wolsey og religiøs leder i "Game of Thrones.
Han har naturligvis også spillet den danske prins Hamlet - en præstation, mange anser for at være en af de fineste fortolkninger af den klassiske Shakespeare-figur. Og nu skal han så igen optræde i rollen som prins af Danmark, som hertugen af Edinburgh jo også er ...