Se billedet: Prinsesse Ingrid Alexandra smart i dansk design
I forbindelse med kronprins Haakons 47-års fødselsdag tidligere på sommeren stillede han op til skønne billeder sammen med kronprinsesse Mette-Marit og parrets to børn, prinsesse Ingrid Alexandra, 16, og prins Sverre Magnus,14.
På billederne, der er taget under familiens sommerferie på Dvergsøya udenfor Kristiansand, stråler hele familien af glæde og velvære.
Flot på solrig dag
Som noget helt særligt havde prinsesse Ingrid Alexandra denne dejlige solskinsdag valgt at bære en smart nederdel, der ifølge royalfashionblog, er kreeret af danske Ganni.
Den pastelblå nederdel med fine flæser og print var som skabt til den varme sommerdag og passede perfekt til hendes hvide t-shirt.
Mary glad for samme mærke
Prinsesse Ingrid Alexandra er ikke den eneste, der er glad for det danske mærke.
Også kronprinsesse Mary har tidligere vist sig i Ganni-design.