Prinsesse Charlotte: Denne titel kan hun få i fremtiden
Der er en titel i det britiske kongehus, som kan gives til den ældste datter af monarken - "Princess Royal".
For tiden er det prinsesse Anne, ældste og eneste datter af dronning Elizabeth og prins Philip, der er indehaver af titlen.
Den næste, der kan få titlen, er lille prinsesse Charlotte, den femårige datter af prins William og hertuginde Catherine.
Det skriver Hello Magazine.
Det afhænger dog af en række faktorer.
Hvis prinsesse Anne stadig har titlen, når prins William bliver konge, kan prinsesse Charlotte ikke få titlen.
Prinsesse Anne fik selv titlen i 1987 efter prinsesse Mary, der var eneste datter af kong George V.
Faktisk har dronning Elizabeth aldrig haft "Princess Royal"-titlen - det skyldes, at hendes tante prinsesse Mary havde titlen helt frem til 1965, da hun døde.
Det er monarken, der udnævner den næste "Princess Royal", og titlen stammer tilbage fra 1642, hvor dronning Henrietta Maria gerne ville etablere en titel, der mindede om den franske "Madame Royale," som blev givet til den franske konges ældste datter.