Hoffet afslører: Her gemmer den skandaleramte konge sig
I begyndelsen af august meddelte kong Juan Carlos, 82, at han ville flytte fra Spanien og dermed forlade sit hjem gennem 58 år, Zarzuela Paladset i Madrid.
I et officielt brev adresseret til sin søn, kong Felipe, skrev han, at det var for at skabe ro omkring monarkiet.
Mange rygter
Dermed henviste kongen både til både tidligere skandaler, han har været involveret i, og at han på nuværende tidspunkt efterforskes for hvidvask og skattesnyd i millionklassen.
Derefter var det stor mystik omkring, hvor den spanske konge var taget hen.
Bor i Mellemøsten
Men nu afslører det spanske hof, hvor kong Juan Carlos opholder sig.
“H. M. Kong Juan Carlos har bedt hoffet om at meddele, at han den 3. august rejste til de Forende Arabiske Emirater (UAE), hvor han for tiden opholder sig, lyder det i den korte meddelelse fra kongehuset.
Overnattede hos venner
Endvidere forklarer de, at kong Juan Carlos forlod Zarzuela Paladset den 2. august og overnattede hos sine sejlervenner i Sanxenxo, Pontevedra.
Næste dag fløj han videre til hovedstaden Abu Dhabi, hvor han efter sigende tjekkede ind på det fem-stjernede hotel Emirates Palace.
Ingen apanage
Kongen meddelte ved sin afrejse, at han står til rådighed for den spanske højesteret i forbindelse med efterforskningen af hans sag.
Tidligere har kong Felipe frataget sin far hans årlige apanage på omkring halvanden million kroner og frasagt sig al personlig arv fra sin far.