Kendt dansker går i tv-kokken Gordon Ramseys fodspor - se hvem!
Den britiske kendis-kok Gordon Ramsay er kendt for andet end sine kulinariske evner. Hans store temperament og enorme forbrug af bandeord har gjort ham til en kendt tv-skikkelse over hele verden.
I flere år har han på britisk og amerikanske tv råbt og skreget af at hav af kokke og restauratører for at få dem og deres restaurationer på ret køl i programmet "Gordan Ramsay’s Kitchen Nightmare” (på dansk ”Med kniven for struben”).
Det er også gået hårdt ud over spirende kokketalenter i programmer som ”Masterchef” og ”Hell’s Kitchen”.
TV3 er nu klar med en dansk udgave af ”Hell’s Kitchen”, hvor 14 kokke skal dyste mod hinanden. Udover at konkurrere i køkkenet skal de 14 deltagerne også bo sammen.
Danmarks svar på Gordon Ramsay
Til at styre det danske kokkeslag har TV3 valgt ingen andre end ”Masterchef”-dommeren Jakob Mielcke, der driver Restaurant Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg.
Vinderen af ”Hell’s Kitchen” vinder et mentorforløb hos Jacob Mielcke.
Programmet har premiere på TV3 onsdag den 26. august.