21. aug. 2020
Af Marianne Singer
Kronprins Frederik om Joachim: Han er en lettet mand
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprins Frederik fortalte fredag, hvordan prins Joachim har det lige nu, efter at han i juli blev ramt af en blodprop.
For kronprins Frederik var det ligesom for resten af familie en rystende oplevelse, da prins Joachim i juli blev ramt af en blodprop i hjernen.
Efterfølgende var han den 12. august på sygebesøg hos sin bror i Frankrig på Château de Cayx.
Joachim er træt
Et besøg, der betød meget for kronprinsen, fortalte han til BILLED-BLADET under et officielt besøg på Asnæsværket i Kalundborg fredag.
- Det var godt at se hinanden. Han er en lettet mand, fordi han er kommet videre til noget nyt. Men han er træt, forklarede kronprins Frederik.