26 flotte billeder: Se fremtidens konger
Som kun tre-årig blev kronprins Frederik rykket op til at være nummer et i den danske tronfølge efter sin mor, dronning Margrethe, 80, og har derfor nu i mange år kunnet forberede sig til sin kommende rolle som konge af Danmark.
Og efter nogle usikkerheder i sine ungdomsår, er kronprins Frederik, 52, i dag en stærk og selvsikker mand, der er helt klar til at tage over engang i fremtiden.
Sympatisk ung mand
Nummer to i tronfølgen er sønnen prins Christian, 14, som allerede i en ung alder har markeret sig som en både kvik, høflig, nysgerrig og sympatisk ung mand.
Også i de andre kongehuse er næste generation på plads til engang at skulle overtage tronen efter deres forældre.
Rigtig action-prins
Kronprins Haakon, 47, skal engang overtage efter sin far, den norske kong Harald, 83, og er kendt som en rigtig action-prins.
I England lever Europas ældste direkte tronfølger, prins Charles, 71, der er en flittig herre, og lige efter følger prins William, 38, og hans charmerende søn, prins George på syv år.
Unge prinser
Derudover er der også fra fyrstedømmet Monaco kronprins Jacques på fem år, søn af fyrst Albert.
Og i hertugdømmet Luxembourg stortrives arvestorhertug Guillaume, 38, der i maj blev far til næste generation i familien, prins Charles.