Mary valgte specielt design til verdensbegivenhed
Kronprinsesse Mary var et kæmpehit, da hun med et elegant og danskdesignet look tog ordet i forbindelse med weekendens store Copenhagen Pride-show, der blev sendt direkte på de digitale medier, så hele verden kunne følge med.
Kronprinsesse Mary var overbevisende
Kronprinsessen leverede talen på dansk, men engelske undertekster gjorde det i TV2 Lorrys digitale live-transmission muligt for alle på hele kloden at følge med og lytte til kronprinsessens vigtige budskab om menneskerettigheder.
Mary er stolt
Til begivenheden understregede kronprinsessen blandt andet, at hun er stolt af de forhold, vi har i Danmark, hvor der er konstant fokus på, at vi skal stå sammen for, at alle uanset køn, race eller seksualitet har lige vilkår.
Og så inviterede Mary hele verden til ny Pride-fest i København næste år.
Lækkert look
I forbindelse med den overbevisende tv-tale bar kronprinsesse Mary dansk design fra top til tå, og på den måde fortalte hun på en diskret måde alle mode-interesserede, at vi i Danmark har rigtig meget at byde på og er en nation præget af stor kreativitet.
En lækker danskdesignet lys bluse blev kombineret med Designers Remix-nederdel samt armbånd fra Dulong og en ring fra Ole Lynggaard.