5. sep. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Mary og Frederik til følelsesladet gudstjeneste

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen
På en af årets helt store dage deltager kronprinsparret i en meget vigtig gudstjeneste i Holmens Kirke i København. Mary og Frederik ankom med stil og værdighed til kirken.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik repræsenterede kongehuset med stil og værdighed i dag i anledning af Flagdag for Danmarks udsendte.

Mary og Frederik ankom på fineste vis til Holmens Kirke, hvor de deltog i en smuk mindehøjtidelighed.

Mary og Frederik fra Kastellet til kirken

Efter at have deltaget i en højtidelighed på Kastellet i forbindelse med Flagdag for Danmarks udsendte, kørte kronprinsparret videre til Holmens Kirke, hvor der var gudstjeneste.

En dag med store følelser

Både kransenedlægning på Kastellet og gudstjenesten I Holmens Kirke kalder på de store følelser, og kronprinsparret har ved tidligere markeringer af den særlige dag vist, at begivenheden berører dem dybt.

Specielt ved gudstjenesten, når man hædrer de danskere, der har mistet livet på mission i udlandet, rammer det Mary og Frederik, de efterladte og alle andre deltagere i hjertet.

Vigtig flagdag

Dagen i dag, den 5. september, er den officielle Flagdag for Danmarks udsendte.

Flagdagen blev højtideligholdt første gang i 2009, og formålet med Flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark samt at anerkende den professionelle indsats, som de yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET kan du se de helt nye billeder fra en dejlig dag med kronprinsfamilien i Kancellihuset i Fredensborg, og så byder vi på et fantastisk gemmehæfte med dronning Anne-Maries og prinsesse Benediktes flotteste gallakjoler.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb36-forsider_1.jpg

Læs mere om: